gjennem Dem en til det Kgl. Norske Videnskabers Selskab fra Sverig indsendt Afhandling, om hvorledes Norge har tabt sin Selvstændighed m. v.
Da dette mit Brev formodentlig sendes til Regjeringscommissionen, finder jeg fornødent om denne Sags Sammenhæng at anmærke følgende. For – jeg tror 10 à 12 – Dage siden tilsendte Selskabets Secretair Hr. Schavland[1] mig fornævnte Afhandling, som var med Posten hidbragt med Udskrift til Selskabet, hvorfor han som Secretair aabnede Couverten i Følge Selskabets Statuter. Da jeg saa Titelen, læste jeg ikke Afhandlingen, da jeg formodede intet synderligt nyt deraf at kunne lære, saasom jeg tilforn har læst og tænkt temmelig meget om den Materie. Jeg sendte den altsaa tilbage til Secretairen med Tilføiende, at jeg altid kunde høre den, naar den blev læst i Selskabets nærforestaaende Samling. Berghauptmand Heltzen[2] kom strax efter, efter Hr. Schavlands Fortælling til ham og fik den laant til Gjennemlæsning. Han er den eneste, der har læst den, undtagen tilmeldte Hr. Schavland, som flygtig har gjennemseet den, og sagt mig, at han intet mærkeligt opdagede deri da han hurtig løb den igjennem.
Ikke drømte jeg om nogen Ufred, da kort Tid efter Berghauptmanden, saare ivrig, som han er, kom op til mig forsat hilse mig fra General von Krohg[3], at han paalagde mig i Kongens Navn at udlevere ham den forræderske Afhandling, der var hidsendt fra Sverrig. Vel begreb jeg ikke, hvorledes en svensk Mand kunde skrive forræderske Afhandlinger imod et Land, hvis Undersaat han ei var, men da jeg saa ofte har hørt lignende Taabeligheder, smaaloe jeg kun hos mig selv derover. Derimod bad jeg Hr. Heltzen hilse Generalen 1) At jeg paa ingen Maade erkjendte hans Kgl. Fuldmagt til at paalægge mig at handle tvertimod Selskabets Kgl. confirme-
