han ser, er nogen Naade og Miskund værd“[1]. Og Rb. 1297 Art. 14 forbyder Sysselmanden at stævne til Lagmanden for Bøder, førend den paaklagede Gjerning er „provet og ransaget med Forstand hjemme i Bygden“. Vi forbauses over at finde en saa moderne Retspleie flere Aarhundreder før den Tid, hvori vi ere tilbøielige til at søge dens Indførelse i vort Fædreland. Men – den var en for fremmed Plante til at skyde Rødder; som saameget Andet forsvandt den for en stor Del med Haakon Magnussøn den Ældre. En af Grundene hertil maa vi forresten søge i Mangelen paa ordentlige Retsbetjente; Sysselmændene vare for faa, om end deres Vilje til at opspore Forbrydelser og gjøre sig dem til Indtægtskilde var god nok; de havde vistnok Fuldmægtige i Lensmændene, som allerede nævnes i Rb. 1280 Art. 7; men da disse vare for haarde mod Almuen, bestemtes, at de kun skulde være 2 i hvert Fylke og tages blandt Bønderne, (Rb. 1293, 7), og Bondelensmændene have altid været for afhængige af Bygden til at holde nogen Justits. Imidlertid var der dog altid mange Tilfælde, hvori Sysselmændene eller senere Fogderne optraadte som Forbrydelsens Forfølgere, hvad enten de nu handlede for Indtægtens eller for Forbrydelsens egen Skyld. Exempler paa offentlig Paatale findes saaledes i D. N. III. 213 (Barnemord og
Bortførelse af Fængsel 1348), 534 (Røveri), 714
- ↑ „Eptir skal hann oc profa leta þeim mönnum, sem lögbók váttar utlega vera“ &c.; „profa leta“ (ɔ: láta) betyder: „lade prove, lade høre Vidner“, altsaa „holde Undersøgelsesforhør“; „taka pruf“ svarer ogsaa til vort: „holde Forhør“.
