stolen[1]. Panthaveren havde derfor i Almindelighed en ligesaa fuld Brugsret over Godset, som om han havde været Eier.
Denne ældste Pantsættelse af Jord, som svarer til vort Brugspant, kaldt de tydske Forfattere „die ältere Satzung“[2].
Ved denne „ältere Satzung“ var altsaa Besiddelsen hos Panthaveren. Det tør dog antages, at Panthaverens Ret stiftedes allerede, forinden denne var erhvervet. Til Retsforholdets Stiftelse udkrævedes nemlig ligesom ved Eiendoms Overdragelse i hvert Fald en høitidelig Handling, der svarer til Skjødningen, „die Auflassung“, som egentlig foregik paa Thinge, men som ogsaa kunde foregaa ellers i Vidners Overvær, ja endog tildels erstattes ved Udstedelsen af et Brev[3]. Og ved denne Opladelse stiftedes, selv om ikke den virkelige Besiddelse samtidig overdroges, „eine rechte Gewere“[4]. I Byerne gik Opladelsen paa Thinget over til en Opladelse eller Vitterliggjørelse for Raadet. Og da Protokoller kom i Brug, blev „Opladelsen“ baade ved Eiendoms- og Pantstiftelse i fast Gods indført i „Stadsbogen“, først for at lette Tilveiebringelsen af det nødvendige Bevis for Opladelsen, senere fordi selv Indførelsen i Bogen kom til at indeholde fuldt Bevis for Rettighedens Stiftelse og navnlig for Besiddelsens Overgang og Indførelsen saaledes blev vigtigere end selve Opladelsen[5].
Dette er Oprindelsen til Nutidens Panteprotokoller, („Grund- und Hypothekenbuch“). Allerede meget tidlig kom man nemlig til at føre særskilte Protokoller over de Retshandler, hvorved en Opladelse for Raadet var nødvendig. De første Protokoller af dette Slags har man i Belgiens store Handelsstæder, Brügge, Antwerpen og Gent. Herfra udbredte Indretningen sig til Frankrig og Tydskland. Hine Stæder synes at have havt de første Spor deraf rimeligvis allerede, før ligefrem Pantsættelse af fast Gods var kjendt, nemlig i 11te Aarhundrede. Tydsklands store Handelsstæder fik dem i det trettende Aarhundredes første Del, Lübeck saaledes 1227. I 14de og 15de Aarhundrede fik de fleste tydske Byer saadanne Bøger; paa Landet blev de neppe indførte før i 16de Aarhundrede, da Romerretten allerede begyndte at fortrænge det tydske Pantesystem. Ulm er den By, som har den ældste Protokol nærmest svarende til vort Real-Panteregister og det allerede 1401, fra hvilket Aar den er ført ned til vor Tid.
I Lübeck og Hamburg førtes to Slags „Stadsbøger“ netop for disse Indførelser, nemlig „das Oberstadtbuch“, for Eiendomsoverdragelse e. desl. (svarende til „das Grundbuch“) og „das Niederstadtbuch“, hvor blandt Andet
Pantsættelser indførtes og som derfor svarede til Nutidens „Hypothekenbuch“[6].
- ↑ Neumann S. 182 ff.
- ↑ „Versestzen“, vel ogsaa blot „setzen“, brugtes i den senere Middelalder i samme Betydning som „pantsætte“; samme Brug gjøres i vore Diplomer af Ordet „sætte“.
- ↑ Zoepfl Rechtsgeschichte S. 713. Mascher S. 45. Meibom S. 323–24.
- ↑ Meibom S. 325–26.
- ↑ Mascher S. 52–4.
- ↑ Mascher S. 54 f.
