Jeg har fundet at burde meddele den norske juridiske Almenhed
de vigtigste Resultater af dette interessante Værk, hvorfor norske ligesaavelsom
danske Jurister maa være Forfatteren meget taknemmelige. En væsentlig
Del af nærværende Afhandling er en Studie over Professor Matzens
Bog. Paa flere Punkter har jeg heri udtalt afvigende Meninger.
Dette hænger sammen med den videre Plan, jeg har opstillet for mit lille Arbeide.
Professor Matzen har holdt sig strengt til den danske Panteret; han
har ikke anstillet nogen Sammenligning med fremmede Retssystemer. Jeg
tror, at dette, hvor rigt Bidrag end Forfatteren har givet sin Videnskab,
dog maa beklages som ei Savn. En saadan Sammenligning vilde ikke
blot gjort Bogen interessantere, men vilde ogsaa især derved have været til
megen Oplysning, at den havde nødt Forfatteren til en dyberegaaende Undersøgelse
om den danske Panterets Forhold til fremmed Ret, end den, som findes
i Bogens første Afsnit, der forekommer mig fattigt ved Siden af den rige Bevisførelse
inden den danske Panterets eget Omraade. Og det turde ogsaa
hænde, at en saadan Sammenligning vilde have forandret noget Forfatterens
eller Læserens Mening om den ringe Indflydelse, som fremmed Ret efter
hans nuværende Fremstilling har havt.
Jeg er ialfald ved et sammenlignende Studium tildels kommet til et andet Resultat end Professor Matzen. Og da den danske Panterets Forhold til fremmed Ret paa Grund af den Indflydelse, den har øvet paa den norske, er af særlig Interesse for norske Jurister, har jeg derfor paa samme Tid, som jeg meddeler Resultaterne af Professor Matzens Granskninger, medtaget af fremmed Ret, hvad jeg har troet nødvendigt for fuldere at forstaa den danske Retsudvikling. Dette er navnlig Tilfældet med den tyske Panteret, der ligesom den nationale tyske Ret overhovedet i senere Tid er blevet stillet i nyt Lys. Jeg har saameget hellere gjort dette, som jeg derved faar Leilighed til at paapege Vigtigheden af, at danske og norske Retshistorikere studere den tyske Ret før den romerske Rets Reception og den Indflydelse, som den har øvet i Danmark og Norge. Jeg er imidlertid ikke bleven staaende ved dette Maal, som nærmest er mig anvist af Hensyn til Professor Matzens Bog. Jeg har paa Grund af den store Interesse, Sammenligningen i sig selv har, draget et større Stof ind derunder. Og navnlig har jeg ved denne Leilighed villet give en sammenhængende Fremstilling af den norske Panterets Udvikling. Dette er naturligvis, foruden som et nødvendigt Led i Sammenligningen, tildels skeet for bedre at belyse Forholdet til den danske Ret. Men jeg har paa samme Tid ønsket at gjøre en Smule Gjengjæld for den rige Oplysning, Professor Magen har givet os om den danske Panteret, saavidt det kan ske i en Afhandling bestemt for et Ugeskrift og uden synderligt Brug af utrykte Kilder. Jeg har her for de gamle norske Loves Vedkommende havt væsentlig Nytte af Professor Brandts i Ugeblad for Lovkyndighed m. M. VI Aarg.