blevet overført til Nabobygderne Thoten, Ringerike (især Aadalen), og Valders (Aurdal). Men dette er kun delvis en Forklaring, eftersom Brugspantet i de fleste andre Bygder allerede var ganske ophørt, før man nogetsteds havde fundet paa at anvende det som en Form for Afhændelse. Forøvrigt har det dog vistnok været nærliggende at anvende Brugspantet saaledes, eftersom det ogsaa sker i de andre fjernereliggende Sorenskriverier, hvor det visselig ikke er lært fra Oplandet. Det er maaske tilfældige Omstændigheder, som her have havt Indflydelse, f. Ex. om vedkommende Sorenskriver har været nøieseende med Overholdelsen af Frdng. 1764, hvormed der har været forholdt meget forskjelligt. Ligesaa tror jeg, at det er blevet lettere bevaret i Bygder, som have været noget gammeldagse, men hvor dog ikke Sorenskriveren almindelig har skrevet Pantebreve; thi Sorenskriverne have vistnok bidraget noget til at afskaffe Brugspantet. En Antydning hertil har man endog i den allersidste Tid, idet man sommesteds vil have mærket, at, efterat L. 17 Juni 1869 har frigivet Forfattelsen af Skjøder og Kjøbekontrakter paa Landet og derved i det Hele draget Dokumentskrivningen mere bort fra Sorenskriverkontorerne, er Brugspantet blevet noget hyppigere[1].
Men hvorledes forklare, at Brugspantet aldeles ikke længere findes nordenfor Sireaaen, da det dog findes i saa forskjellige Egne som Thoten og Listerland, og der dog her er ligesaa gammeldagse Bygder som de fleste ovennævnte? Ja, herpaa er det ikke let at give noget tilfredsstillende Svar. Det er muligt, at det hænger sammen med Forholde, som ere fælles for det „Nordenfjeldske“ Norge, taget i denne Forstand; thi Sireaaen har ogsaa i andre Henseender været en skarp Grændse mellem Landsdelene[2]. Det er imidlertid kun for Bergens Stift, jeg kan give en noget mere fyldestgjørende Forklaring. Underpantet kom her, som for nævnt, allerede tidligere ind, ogsaa paa Landet. Selveiergodset var langt ned i Tiden forholdsvis meget lidet, og Leilændinger kunde naturligvis ikke pantsætte, hverken paa den ene eller anden Maade. De store Proprietærer, som i sin Tid netop havde anvendt Brugspant ved Fæstegodset i stor Udstrækning, var imidlertid af den Klasse, som næst Handelsstanden snarest greb den nye Panteform, Underpantet. Brugspantet er derfor i Bergens Stift blevet tidligere tilbagetrængt end andetsteds. Hertil kommer andre mere underordnede Omstændigheder. Brugspant anvendes i senere Tid væsentlig ved Pladse og andre mindre Jordstykker. Men Husmandsklassens
forholdsvis bedre Stilling paa Vestlandet er det rimeligvis, som har bevirket,
- ↑ At Brugspantet er kjendt i Tinn, men ikke i de andre Thinglag af samme Sorenskriveri (Hjertdal og Silgjord), kan maaske dels forklares af Tinns nære Forbindelse med Numedal, dels deraf, at Bygden før 1852 hørte til et andet Sorenskriveri.
- ↑ Jeg ved med Sikkerhed, at Brugspantet, som endnu er almindeligt paa østre Side af Sireaaen, er ganske ukjendt endog i de nærmeste Bygder paa vestre Side.
