Kapitlets Tjenerskab (hjón, varnaðr, familia). Af disse kunne alene de to førstnævnte Arter henregnes til Klosterfolk i egentlig Forstand; de to sidstnævnte derimod henføres kun til Klostervæsenet, forsaavidt som de hørte til Klostrenes Befolkning og i større eller mindre Grad vare underkastede de Indskrænkninger, som Ordensreglen eller Abbeden som Huusbonde foreskrev. Alle vare de derimod deelagtige i Klostrenes Friheder og Rettigheder, knyttede ved forskjelligartede Interesser til deres Vel, og forøvrigt i mange Henseender af stor Vigtighed for dem.
Munkene, Kannikerne eller Nonnerne dannede tilsammen et Konvent eller Kapittel, der i Forening med Klostrets Forstander afgjorde alle Sager vedkommende dets Eiendomsforhold, hvorom de fornødne Breve stedse udstedtes i Abbedens eller Priorens og Konventets fælles Navn. Uagtet nemlig Munkene med Hensyn til den aandelige Forsorg skyldte deres Foresatte blind og ubetinget Lydighed, deelte de dog de jordiske Forretningers Bestyrelse med ham, faa at han ikke uden sit Kapittels Samtykke kunde kjøbe, sælge eller paa anden Maade raade over Klostrets timelige Velfærd. I alle Kjøbebreve, Mageskifter o. s. v. paaberaabes derfor og stedse Konventets Samtykke i Forening med Formandens. En Følge af denne Konventets Ret til Stemme i Klostrets Pengesager var fremdeles. at Abbeden i det Mindste een Gang aarlig skulde aflægge Regnskab for sine Medbrødre over Klostrets Bestyrelse, at han ei uden Raadførsel med dem maatte paadrage Klostret Gjæld m. v.[1]. En anden Ret, som tilkom det samlede Kapittel, var Valget af Abbed eller Abbedisse. Denne frie Valgret var Klostrene hjemlet ved pavelige Buller og kongelige Erklæringer; dog undergik den Modifikationer, og var forskjellig for de forskjellige Ordener. Cistereiensernes og begge Tiggerordeners Valgret var ubetinget og de kunde med fuld Ret protestere mod enhver Indblanding heri; men dette var ikke saa ganske Tilfælde med Benediktinerne og de forskjellige Augustinere, der under visse fastsatte Omstændigheder for enkelt Gang kunde tabe deres Valgret, som da tilfaldt Stiftets Biskop. Det Samme sees og at have fundet Sted med Cistercienserinderne. Seljes, Munkelivs, Halsnøs og flere Klostres Historie vil nærmere oplyse dette. At forøvrigt Kastelles Augustinere i 1403 overdrog deres Valgret til Abbe-
- ↑ Denne Bestemmelse, der fattedes paa et Kirkemøde i Lyon 1245, var Aarsag til, at man i alle slige Gjældsbreve finder udtrykkeligt anført, hvortil de ved Laan tilveiebragte Penge skulde anvendes, saasom til Klostrets Bygning, Pavetiende o. s. v.
