ligt er det derfor, at samtlige norsk-islandske Kilder tie om Klostrets Stiftelse ved Kong Knut, og fortælle eenstemmig, at Magnus Barfods Lendermand Sigurd Ullstreng paa Viggen stiftede Klostret i Nidarholm, endog med det Tillæg, at først han gjorde det[1]. Man kan derfor ikke antage, at Sigurds Fortjeneste kun har indskrænket sig til at udvide Klostret ved nye Bygninger og i det Hele gjøre det rigere og anseeligere[2], og da der ikke er Grund til at formode, at nogen af Beretningerne er upaalidelig, saa bliver det sandsynligst, at Kong Knut af Danmark vel i 1028 har stiftet, d. e. anviist Midler til og paabegyndt, et Kloster paa Nidarholm, hvortil han har hentet Benediktinere fra England, men at Knytlingernes korte og forhadte Herredømme i Norge og Folkets Ligegyldighed for Sagens Fremme har hindret de engelske Munke fra at fuldføre Stiftelsen, hvis Bygninger saaledes ere blevne overgivne til Undergangen, efterat de første fremmede Beboere vare bortdøde eller dragne hjem igjen[3]. Naar Sagen forholder sig saaledes, kunde engelske Forfattere, der forefandt Stiftelsen 1028 omtalt i Klosterannaler, med Grund henføre den til Kong Knut, medens de norske og islandske Sagaskrivere derimod, som Intet derom fandt optegnet, holdt sig til den Mand, som virkelig bragte Klostret i fuld Stand, og tilskreve saaledes den dem velbekjendte Sigurd Ullstreng Æren for det Hele.
Paa denne lille Holme ved Nidaros finder man altsaa de første Spor af Klostervæsen i Norge, men om Klostrets Tilstand i denne dets ældste Tid har man ingen Efterretning. Ligesaalidt er Aaret optegnet,
- ↑ Sigurðr lét fyrst setia múnklifi í Níðarhólmi. Fornm. Sög. VII. 40. I Biskop Iver Øgmundssøns Saga (utrykt) fortælles, at Sigurd paa Jons Opfordring i Skriftemaalet lod bygge et Svartmunkekloster paa Nidarholmen, hvilken Holme han havde saaet i Foræring af Kong Magnus; hertil lagde han at Fædrenegods og mange store Gaarde. (Munchs Norske Folks Hist. II. 625. Müllers Saga-Bibl. III. 397.) Theodor. Monach. c. 31. I Heimskringla findes Intet om Stiftelsen.
- ↑ Dette antager Suhm (Script. Rer. Dan. V. 339 i Anm. til Stedet hos Theodorik, hvis Udtryk imidlertid ikke tillade en saadan Udtolkning. Han levede neppe 50 Aar efter Sigurd, var selv Munk i Nidarholm eller ialfald i Helgeseter, og skriver: „Sivardus Ulstreng ... ædificavit coenobium nobile ... in parvissima quadam insula, quæ adjacet metropoli Nidrosiensi.“ Men han kunde dog, dersom der havde været et Emner paa Nidarholm, som af Sigurd kun udvidedes, ikke derom have været uvidende eller undladt at omtale dette, naar han iøvrigt nævnede Stiftelsen.
- ↑ Rimeligviis har dog denne Kong Knuts Klosterstiftelse endnu i Kongerne Magnus’s og Haralds Tid fristet en kummerlig Tilværelse, ved imod Bene-
