tilbage til Hovedøen. 1ste Febr. 1482 nævnes han som Abbed her, da han i Oslo med flere af Rigsraadet sluttede Forbund med de svenske Udsendinger i Anledning af Kongevalget efter Christiern I[1]. Ogsaa fra hans Tid nævnes nogle Jordegodssager. I 1485 mageskiftedes to Gaarde paa Vestfold til Klostret, og dømtes Hovedøens Munke paa Oslo Raadstue til at overlade et Kværnbrug paa Romerike mod aarlig Afgift af 6 Lispd. Malt. En dansk Mand Laurents Pederssøn, hvis Fader var Borger i Kjøbenhavn, var 1486 gaaet i Kloster i Hovedøen, hvor han to Aar efter døde som „Professus og indgiven Broder“. Dennes Arv efter Fader og Moder tilfaldt saaledes Hovedøen men ved Gavebrev af 24de Septbr. 1488 skjenkede Abbed Paal denne Arv til Esrom Kloster i Sjælland som Arv og Sjælegave[2]. Efter dette Brev har Abbed Paal da været i Sjælland, og der var han atter eller endnu 25de Juli 1489, da han med Flere udenfor Norges Rigsraad forseglede dettes Løfte at antage Hertug Christiern som Norges Konge efter Faderens Død[3]. I 1495 .udstedte han med Flere Vidisse af Mageskiftet mellem Kongen og Erkebiskoppen af Kastelle maner i Viten mod Gods Nordenfjelds[4]; og i 1497 nævnes han sidste Gang, da han mageskiftede Gaarden Grimelund i Akers Hered til Hovedøen mod dettes Lod i Lille-Sogn, som Fru Ingerid Bjørnsdatter i Nonneseter fik.
I 1504 testerede Ragndid Haakonsdatter til Hovedøen Krogfos i Jæsheim, og 1506 sit Klostret af den udvalgte Konge Christiern (II) et Skjærmbrev, hvilket antyder, at det har holdt sig udenfor de ved Hr. Knut Alfssøn vakte Uroligheder i Riget. Abbeden i Hovedø Hr. Klaus var ogsaa efter al Rimelighed dansk af Fødsel, og han udstedte 3die April 1508 i Oslo Bispegaard paa Hertug Christierns Forlangende tilligemed Kansleren Jon Paalssøn, Erik Valkendorf m. fl. Vidisse af det bekjendte Brev fra Marstrand af 3die Juli 1449, hvori forskjellige Rigsraader førte et urigtigt, af Udstederne siden sone aftvunget tilbagekaldt, Beviis for, at Christiern af Oldenborg var ret Arving til Norge[5].
27*
- ↑ Hadorphs Rimchron. II. 302. Några Förbund (bag Olafs-Saga i 8vo) 111 ff.
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 956. Brevet er uden Sted, men samtlige Vidner er Sjællændere.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 955.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 982. Se Kastelle Kloster.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 1043. Nye Danske Mag. VI. 28 ff. Den unge Christierns Hensigt hermed var tydeligt at godtgjøre sin Ret til den af Nordmændene saa forhadte Titel „Arving til Norge“.
