| Lokkat, at læse. | Logak, du læser. |
| Logam, jeg læser. | Lokka, han læser. |
| Borrat (boram), at spise. | Bârggat (bârgam), at arbeide. |
| Mânnat (mânam), at gaa. | Goikkat (goikam), at tørste. |
| Ballat (balam), at frygte. | Šlabmat (šlamam), at støje. |
| Gāččat (gāčam), at ile. |
I de lappiske Ord adskiller man to Dele: Stammen og Endelsen. Det, som tilføies under Bøiningen, kaldes Endelse, den øvrige Del af Ordet kaldes Stammen.
Verbets (Gjerningsordets) Stamme findes ialmindelighed ved af Infinitiv (den Form af Verbet, som paa Norsk kan have at foran sig) at udelade t; saaledes er Stammen i lokat: lokka.
I Nutid Ental har i alle Verber 1ste Person Endelsen m, 2den Person Endelsen k; 3die Person er den blotte Stamme.
I 1ste og 2den Person indtræder ialmindelighed i Stammens sidste Medlyd eller Medlyde Medlydsforsagelse, der bestaar i enten 1) Overgang fra en dobbelt Medlyd til den enkelte eller 2) fra to haarde eller en haard til den tilsvarende bløde eller 3) Udstødelse af et antaget Forbogstav.
Kk forsvages til k eller g, gg til g, ll til l, nn til n, rr til r, čč til č, bm til m.
Borak. Mânam. Balak. Goikka. Gāčak. Bârgga. Šlamak. Boram. Bârgak. Ball. Goikam.
Han spiser. Jeg iler. Du gaar. Jeg frygter. Hun gaar. Du tørster. Han iler. Jeg arbeider. Han støjer.
Lokke, vi (to) læser.
Lokkabætte, I (to) læser.
Lokkaba, de (to) læser.
