Lap. tabmet, tæmme, tames, tam). Den fastboende Del af den lappiske Befolkning bor dels i Jordhytter, dels i tømrede Huse og ernærer sig af Fiskeri og Fædrift, tildels ogsaa af Jordbrug. Enkelte af de mest velstaaende Lapper have ligesaa velbyggede og velindrettede Huse som de bedre norske og svenske Bønder. Det er den almindelige Mening, at Lappeme i legemlig Kraft og Udholdenhed i tungt Arbeide staa tilbage for Nordmænd, Svensker og Finner; men hvad intellectuelle Evner angaar, da har det vist sig, at lappiske Børn i Skolerne ingenlunde staa tilbage for eller vise mindre Fatteevne end Børn af de andre Nationer, ligesom de enkelte Forsøg, man har gjort paa at bibringe nogle Individer af denne Nation høiere Dannelse, heller ikke kunne siges at være mislykkede. Ægteskab mellem Lapper og Finner er paa Grund af Stamme- og Sprogslægtskab langt hyppigere end mellem Lapper og Nordmænd, Svenske eller Russer. Efterhvert som Oplysningen iblandt Lappeme i Norge og Sverige har tiltaget og Racefordommen derved aftaget, er Ægteskaber ogsaa blevne hyppigere mellem dissse. I det Hele taget er det nu sjelden at træffe paa Lapper af aldeles ublandet Race, med udprægede mongolske Ansigtstraek. De findes maaske hyppigst sydligst i Norge og Østligst i russisk Lapland.
I russisk Lapland, Finland og Sverig har Lappernes Antal i ældre Tider formodentlig været større end nu, ligesaa i de sydligere Dele af de Trakter, hvor de endnu findes i Norge. Derimod kan det med Sikkerhed paavises, at deres Antal i Provinsen Finmarken i Norge har tiltaget i de sidste 300 Aar. Trængte fra Syden og Østen eller, rettere sagt, jagede som Vildtet fra Fjeld til Fjeld, har Ishavets uoverstigelige Mur her hindret dem fra at flygte videre.
