Fred er hans Valgsprog, om Fred er hans første Spørgsmaal, Fred er hans Afskedshilsen. En skjønnere Skat kan knapt eies end den fredfulde Ro, som Lappen besidder. Blottet for de fleste af Livets Nydelser, omgiven af en ubetvingelig Natur og nedsunken i Armod, er ham beskaaret den misundelsesværdige Lod at kunne udholde alle Møier med urokkelig Ro. Den ugunstige Natur driver ham ofte til Arbeide og Rørelse, men undertiden overlader han sig gjerne til et mageligt, eller, som han kalder det, fredeligt Liv. Han elsker ikke vidtflyvende Planer, kloge Beregninger eller noget Slags udad rettet Virksomhed, men lever helst hensunken i en stille Betragtning af religiøse Emner eller andre Sager, som findes i hans lille Verden. Stundom kan dog Lappen egges op til en yderst envis Anstrængelse, men taber da undertiden den rolige Sans, som sjelden forlader hans mandigere Broder, Finnen. I Dybet af det indesluttede Sind dølger sig hos Begge en vis Grad af Sluhed og Agtpaagivenbed eller Mistænkeligbed, dog mere hos Lappen end bos Finnen. Blandt de russiske Lapper, som bo paa Veien mellem Kola og Kandalax, har den indre Fornøieligbed veget for en udvortes tankeløs Glæde, den stille Betragtning for en praktisk Klogskab. Man søger bos dem forgjæves den Sindets Blødhed, som karakteriserer de andre Lapper. Handelsaanden og den nære Berøring med Russer og Kareler har bragt dem fra deres naturlige Uskyldighedstilstand. I en Kreds af Russer gjenkjender man vel altid den tyste, sagtmodige Lap, men i Forhold til andre Lapper er han allerede Rus.“
I de forskjellige Lande have Lapperne optaget mere eller mindre af sine mægtigere Naboers Sæder og Skikke. Kun faa Eiendommeligheder finder man fremdeles bevarede hos dem. Iblandt de russiske Lapper, som bo nærmest
