den norske Grænse, iagttages endnu nogle særegne Frier- eller Bryllupsskikke.
Flere Træk i disse Ceremonier, t. Ex. at der holdes Vagt foran Dørene, naar Frierfølget kommer, at dette maa anvende List for at slippe ind og faa Husly, at der anstilles Kamptummel, at Bruden gjør Modstand — og endelig, at Følget tager Flugten med den bundne Brud bag Brudgommens Slæde, synes tydeligt at henpege paa, at det ogsaa blandt Lapperne i ældre Tider bar været Skik, at man, for ikke at gifte sig inden sin egen Stamme, burde røve sin Brud fra en Nabo- eller fiendtlig Stamme.
Den Kundskab, man har om Lappernes gamle Gudelære, skyldes fornemmelig nogle af de Præster, der i Sverige i Begyndelsen af det 17de Aarhundrede og i Norge i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede virkede som Missionærer blandt dette Folk. Som det synes, har baade Antikvitets-Kollegiet i Stockbolm og Missions-Kollegiet i Kjøbenhavn i sin Tid udstedt en almindelig Opfordring til Præsterne i svensk Lapmarken og norsk Finmarken om at samle og optegne Alt, hvad der kunde være af Interesse at vide om det lappiske Folks Sæder, Skikke og Overtro. Ikke Faa synes at have efterkommet Opfordringen, og de fleste af de indsendte Indberetninger ere ogsaa blevne benyttede i ældre Forfatteres trykte Arbeider. Nogle ere gaaede tabte, og enkelte, hidtil ubenyttede norske Manuskripter har Forfatteren af dette Arbeide havt det Held at opspore og kunne benytte.
De vigtigste af de svenske og finske Forfattere, der have skrevet om Lappernes gamle Gudelære, og hvis Arbeider her ere benyttede, ere følgende;
