Side:Lappisk Mythologi.pdf/17

Denne siden er godkjent
XIII

Troldformularer. Schrenck fortaeller ogsaa, at det er Tilf­eldet iblandt de hedenske Samojeder, at afdøde, berømte „Tadiber“, Troldmænd, efter 100 Aars Forløb ophøies til Guder og paakaldes af gjenlevende Tadiber. Maaske have Lapperne ogsaa engang havt lignende Sange om sine „Noaider“ eller Schamaner. At Sangen ikke har været ganske ukjendt iblandt Lapperne i ældre Tider, fremgaar af Lemminkäinens Ord, da han paa sin Reise til Lapmar­ken kom til Pohjola Gaard:

Stuen var af Troldmænd opfyldt,
Sangere paa Bænke sadde,
Kloge Mænd ved Dørens Stolper,
Spaamænd paa fornemste Bænken,
Og Besværgere ved Ovnen;
Lapske Sange sang de Alle,
Hiisi Kvæder frem de gnelte.

Kalevala. 12te Sang V. 395–402.

Men om end saadanne have existeret iblandt Lapperne, saa ere de ialfald nu efter Kristendommens Indførelse aldeles forsvundne. Kun en enkelt Sang om Bjørnefangsten og en om Heroerne „Bæive Barnek“, Solens Sønner, er opbevaret. Den Underretning, man saaledes har om Lappernes Gudelære, hidrører derfor, som allerede bemærket, alene fra mundtlige Meddelelser til de første Missio­nærer. Disse vilde vistnok kunne have faaet langt nøiag­tigere Besked, dersom de havde gaaet varsommere og mildere frem mod de hedenske Lappers Noaider eller Præster. Men sandsynligvis var det kun yderst sjelden — om nogensinde — Tilfældet, at Kristi Discipel eller den kristne Præst kom til at staa i et saadant Forhold til Lappernes Noaider, at nogen fortrolig og uforbeholden Meddelelse fandt Sted fra de sidstes Side. Tvertimod var