Side:Lappisk Mythologi.pdf/19

XV

i Sverige og noget over 100 Aar siden den indførtes blandt Lapperne i Norge. Førend nemlig de i det 18de Aarhundrede af Missionskollegiet i Kjøbenhavn udsendte Missionærer lærte Lappernes Sprog at kjende, og førend Bøger paa dette Sprog udbredtes, var vel den kristelige Kundskab iblandt Befolkningen saare ubetydelig. Saavidt vides, bleve de første lappiske Bøger trykte i Sverige i første Halvdel af det 17de og i Norge ikke førend i første Halvdel af det 18de Aarbundrede. Paa den Tid, da de første Missionærer begyndte at gjøre sine Optegnelser om Lappernes Gudelsere, var altsaa Befolkningen i Norge i Almindeligbed endnu Hedninger og Afgudsdyrkelsen i fuldt Flor. Men skjønt Lapperne paa den Tid endnu holdt fast ved sine gamle Guder, viser det sig dog tydeligt nok af Læren om disse, at Folket eller idetmindste Enkelte, sand­synligvis Noaiderne, allerede langt tidligere eller langt tilbage i den katholske Tid maa have faaet nogen Kundskab om den kristelige Lære. Deres egen Gudelære, saa­ledes som den fremstilles i Missionærenes Skrifter, viser sig nemlig at være staerkt paavirket af katholsk-kristelige Ideer. Lappernes Forestillinger paa den Tid om flere af deres egne Guder ere ikke blot blevne noget modificerede efter de Krist­nes Lære; men Noaiderne eller Folkets Vismænd have derhos Tid efter anden, dels omdøbt nogle af deres gamle Guder, dels optaget enkelte nye iblandt deres gamle, ægte lappiske Gudefamilier, saaledes at det nu er en meget vanskelig Sag at skjelne det Gamle fra det Nye eller det Ægte fra det Usegte. Det gik naturligvis iblandt Lapperne, som det gaar overalt; hvor Kristendommen indføres iblandt et he­densk Folk. Hedningen giver ikke med engang Slip paa det Gamle, men optager efterhaanden mer og mer af det Nye, indtil omsider dette — i det Store taget — bliver det eneraadende. Lappen bar altid vist sig frygtsom og forsig-