Side:Lappisk Mythologi.pdf/307

47

Jættens Liv i Hønseægget.

slog Bjørnen med Forlabben til den, saa at Bunden drev ind. Ud af Tønden sprang en Sau. Men Ulven satte efter Sauen, greb Sauen i Baglaaret og rev den i Stykker. Ud af Sauen fløi en Høne. Høgen efter Hønen, slog Kløerne i Hønen og rev den i Stykker. I Hø­nen var der et Æg, og Ægget faldt i Havet og sank. Saa fløi Ymmeren ud og dukkede efter Ægget. Første Gang, den dukkede ned, blev den længe borte, men, da den ikke holdt ud at være længer under Vandet i Et, uden at aande, saa kom den op paa Vandets Overflade igjen for at puste. Da den havde pustet lidt, dukkede den igjen ned anden Gang og blev nu længer borte end første Gang, men fandt alligevel ikke Ægget. Saa dukkede den tredie Gang og blev endnu længer borte end de to foregaaende Gange, og nu fandt den Ægget paa Havets Bund. Saa tog den Ægget og kom op paa Vandet igjen. Da Gutten saa, at Ymmeren havde Ægget i sit Næb, blev han meget glad. Ymmeren bragte Ægget til Gutten, og Gutten drog sammen Ved og gjorde op et stort Baal paa Øen. Saa lagde han Ægget midt i Baalet, forat det skulde brænde op. Da Baalet var kommet rigtig i Brand, vendte han til­bage igjen. Han havde nu opnaaet, hvad han var reist ud efter. Strax han kom tilbage til Stranden, hvorfra han var reist ud, sprang han op til Huset, og nu saa han, at Jætten holdt paa at brænde op, ligesom Ægget paa Øen. Moderen blev ogsaa meget glad, da hun saa, at Sønnen kom i god Behold tilbage fra sin farlige Reise og skjønte, at han havde faaet Bugt med Jæt­tens Liv. „Stor Tak skal du have, kjære Søn, fordi du har vundet Seir over Jættens Liv!“ Endnu var der lidt Liv i Jaetten, medens Moder og Søn talede sammen. „Jeg Daare,“ udbrød Jætten, „som skulde