Side:Lappisk Mythologi.pdf/326

66

Lappiske Eventyr.

Bud til Kongen og alle fornemme Herrer, som boede rundt omkring. Alle kom de til Bryllups, spiste og drak, dansede og legede. En Dag gik Gutten ud at spadsere og havde glemt Daasen igjen paa et Bord inde i Gjæstestuen. Da han kom tilbage, var Daasen borte. En Troldkjærring var kommen op fra Havsens Bund og havde taget den. Bryllupsgjæsterne vidste af Ingenting, førend baade de og Gaarden og Alting stod paa Havets Bund. Gutten blev bedrøvet og vidste i Førstningen ikke, hvad han skulde gjøre, men saa kom han ihu, at han endnu havde i Behold en af de tre Ting, som Jætten havde givet ham. Saa fandt han frem Fløiten, satte den for Munden og blæste. Jætten hørte det og reiste sig op paa Albuen. Gutten blæste anden Gang. Jætten hørte det endnu tydeligere og sagde med sig selv: „Hvad kan der være i Veien med Gutten?" Gutten blæste tredie Gang. Da sprang Jætten op paa Benene og udbrød: „Sandelig, Gutten er i Fare!“ og saa sendte han afsted sin Hund og sin Kat og befalede Katten at sige Gutten, at naar Hunden begyndte at gaa rundt i Ring paa samme Sted, saa skulde han sende Katten i Vei for at hente, hvad han havde tabt. Katten satte sig paa Ryggen af Hunden og Gutten paa Ryggen af Katten, og saa droge de afsted over Land og over Hav. Endelig begyndte Hunden at gaa rundt i Ring. Saa sendte Gutten Katten afsted til Havsens Bund. Der laa Gaarden. Katten lurede sig ind og snappede Daasen, saa Ingen mærkede det. Da Troldkjærringerne bleve det var, satte de nok i Flok og Følge efter Katten, men den havde allerede faaet saa langt Forsprang, at det ikke nyttede dem. Gutten ventede og ventede, Katten blev længe borte, men endelig kom den med Daasen i Munden. Glad