kunsten, for at ikke Nogen skulde komme efter deres Kunstgreb; thi Enhver, endog den Syge selv, troede, at lian blev skaaret op og hans Tarmer gjorte rene. Denne Forretning maatte betales godt.
2. Tarratorpok kunde vise i Vand, om en Kajakmand, der ikke kom hjem til bestemt Tid, endda var levende eller var død. Iligemaade, hvo der havde stjaalet dette eller hint.
3. Tarræjyok kunde skjøde et Stykke til en Sjæl; thi om end Sjælen var af en finere Materie end Legemet, havde den dog samme Skikkelse som dette, og et større eller mindre Stykke af samme kunde tage Skade eller mistes. For at bøde paa den brøstfældige Sjæl, flikkedes et Stykke paa den. Undertiden, naar den gamle Sjæl var altfor uduelig, kunde man faa en splinterny Sjæl af en Hare eller et andet Dyr. Denne Tarræjyok-Forretning var meget indbringende. 4. Sillagiksarpok gjorde godt Veir. 5. Angusorsapok skaffede Held til at fange Sæl, og saaledes en hel Del flere. (Stauning Pag. 288 —291. Glahns Anm. til Cranz; „Historie von Grønland“, Pag. 353—356.)
Ligesom de lappiske Noaider, saaledes havde ogsaa Grønlændernes Angakut et kun for dem og deres Fortrolige forstaaeligt, metaphorisk Sprog. Ordene vare naturligvis rent grønlandske, men Betydningen, hvori de anvendtes af en Angakok, aldeles forskjellig fra og ofte netop modsat den, hvori de forekom i daglig Tale, f. Ex,:
