kom til Vadsø, begyndte Fogden at egge ham til paa forskjellige Maader at vise sin Styrke, blandt Andet opfordrede han ham til at prøve paa at hoppe over en otteaaret Baad, som just var hvælvet op paa Stranden og tjærebredt. Andras var villig til at prøve sig, naar Fogden ogsaa vilde prøve. Saa indgik de da et Væddemaal om en hel Del Gods. Den, der hoppede saa høit over Ottæringen, at Kuftehræmmerne hans ikke kom nær Kjølen, han skulde være den Vindende. Først hoppede Andras Bæive, og Kuftebræmmerne hans kom slet ikke nær Kjølen. Saa hoppede Fogden, men det var ikke frit for, at han strøg lidt an imod Kjølen. Da spyttede Andras og sagde: „Du kom nok tilkort dengang, Fogd, du har faaet Tjære paa Kuftebræmmerne dine!“ Fogden blev vred og truede med; „Du skal nok faa bruge Benene dine endnu en Gang, Andras Bæive!“ Imidlertid saa skiltes de nu ad dengang for det Første. Næste Vaar flyttede Andras med sine Rensdyr til en Fjord paa Vestsiden af Vadsø, som hedder Bieccavuodna eller Persfjord. Fogden var vidende herom, og, da Andras vel var kommen til Persfjord, gjorde Fogden sig til Stallo[1], tog sin Søn og sin Hund med sig og roede afsted til Persfjord. Da Fogden kom ind i Fjorden, saa han Andras gaa og spadsere i Nærheden af Søen. Saa forvandlede Fogden sig til et Vragstykke af et Skib, og, da Andras saa Vragstykket drive ind imod Stranden,
steg han ned i Fjæren for nøiere at undersøge, hvad
- ↑ Efter Eolketroen kunde enhver Troldkarl eller Enhver, der var noget indviet i Trolddomskunster, gjøre sig til en Stallo ved at frasige sig sin Daabspagt. Man vaskede sit Ansigt og Hoved og frasagde sig Daaben og Korset; saa blev man til en Stallo og kunde som saadan tilføie Menneskeheden allehaande Ondt.
