og tog vel imod dem. Derpaa lagede han, hans Kone, „Nanna“, og hans Søn, som Brudgom skulde være, sig istand for at følge med tilbage. Bryllupsmad tog de ogsaa med sig, og hele Følget reiste tilbage paa Solsiden af Fjeldet. Imidlertid havde Lappen med sine Folk hugget Hui i Isen paa en Indsø, tæt udenfor sin Bopæl, men Hullet havde de igjen omhyggeligt dækket med Sne. Dernæst havde de laget til flere store Træklubber, og disse havde de ligeledes skjult under Sneen rundt omkring Hullet.
Saa kom Stallo med Kone og Søn kjørende i Følge med Lappens to Sønner, og Brylluppet begyndte. Der blev slagtet to Rensdyr, og to Kjedler bleve satte paa Ilden. Da Kjødet havde kogt længe nok, tog Lappens ældste Søn den ene Kjedel af Ilden, bar den hen i Boaššo og satte sig ned med den paa Knæerne. Stallo, som saa dette Vovestykke af Lappens Søn, vilde, at hans egen Søn ikke skulde vise sig mindre haardfør, og sagde derfor til ham: „Tag nu du den anden Kjedel af Ilden og sæt dig med den, ligesom Lappegutten gjorde!“ Nu var Stallos Søn ikke saa vel vant med Sligt som Lappens Søn. Da han havde taget den fulde Kjedel af Ilden og satte sig med den i Boaššo, spildte han en Del kogende Sod paa sig, saa ledes at det randt ned over Brystet ogMaven og lige ned til Underlivet, Stallo, som saa dette, spurgte: „Brændte du dig, Gutten min?“ „Aa, ikke saa farligt!“ svarede Sønnen. Saa satte de sig til at spise; men Stallos Søn orkede ikke at tage for sig. Han havde brændt sig værre, end Nogen troede. Han for lod Selskabet, gik hen i Lappens Stabur og lagde sig ned der og jamrede sig. Kjæresten gik efter ham og satte sig ved Siden af ham. Da han ikke kom ind
