Side:Lappisk Mythologi.pdf/39

19

Gobdas. Runebom.

Folkeslag synes Schamantrommen ikke paa langt nær at have havt den Betydning som hos Lapperne. Den lappiske Runebom var da ogsaa større end Samo­jedernes og Grønlændernes og forarbeidet med langt større Omhu. I Beskrivelsen af dette berygtede Instru­ment afvige de forskjellige Forfattere noget fra hinan­den, rimeligvis paa Grund af, at Runebommen har været noget forskjellig ikke blot i de forskjellige Trak­ter af Finmarken og Lapmarken, men sandsynligvis har enhver Noaide, alt efter sit større eller mindre Kjendskab til Gudeverdenen eller paa Grund af sær­egne Interesser, havt flere eller færre Figurer paa sit Orakel. Ogsaa den ydre Form har været forskjellig. Man er endnu i Besiddelse af enkelte Exemplarer, lige­som man har Tegning af andre. en omtrent 70 Stykker, der af Th. v. Westen vare nedsendte fra Finmarken til Kjøbenhavn, gik tabt ved Vaisenhusets Brand sam­mesteds 1728. Det lappiske Navn paa Runebommen var Gobdas eller Kobdas, af Ukyndighed i Sproget ogsaa ofte skrevet Gobda, Gobdes eller Kobdes. Ordet udledes med størst Rimelighed af Govva eller Kovva, Billede, og Afledningsendelsen -das. Govvadas betyder saaledes Noget, hvorpaa en Del Billeder ere tegnede, en Samling af Billeder, og derved bliver det norske Udtryk „Runebom“ en Slags Oversættelse af det originale lappiske Navn. Træværket i Runebom­men var gjort som en fladbundet Skaal eller Æske af oval eller rettere ægrund Form, undertiden ganske rund. Kun sjelden bestod samme blot af en Ring af Træ som et Tøndebaand, hvortil et Haandtag af Ren­horn var fæstet, saaledes som den, der findes paa Bergens Musæum, se Tegn. No. 6. Træet, hvoraf Em­net til de mere kunstigt udarbeidede Runebomme var