Asken. Manden havde en stor Lade, fuld af Korn, men ud paa Høsten mærkede han, at der var Nogen, som aad af Kornet, uden at han kunde opdage, hvem eller hvad det var. Saa sagde han til sin ældste Søn, at han en Nat skulde holde Vagt i Laden. Sønnen gik derhen om Aftenen, men, da det led ud paa Natten, hørte han en Dur i Luften, og derover blev han saa bange, at han løb tilbage til Stuen igjen og lagde sig. Næste Aften gik den næst ældste afsted for at holde Vagt; men det gik ikke ham bedre. Da det led mod Midnatstid hørte han en Dur og en Sus, og derover blev han saa ræd, at han tog tilbens og sprang ind i Stuen igjen. Tredie Aften drog Askeladden afsted, og, da han kom hen i Laden, krøb han bagom en Grind af Jemstænger, som stod henne i en Krog. Han havde ikke ligget længe der, førend han hørte en Dur og en Sus i Luften, men bange blev han ikke. Bedst som det var, kom der tre hvide Svaner ned og satte sig paa Kornstaalet. Saa tog de Hammene af sig og bleve til tre Jomfruer, og en af dem, som var den yngste og vakreste, lagde sin Ham afsides fra de andre. Askeladden listede sig hen og tog Hammen og gjemte den bag Jerngrinden. Da de tre Jomfruer om en Stund vare færdige med at plukke Korn sammen, gik de til sine Hamme, og de to ældste fandt ogsaa sine og tog dem paa sig og fløi did, hvorfra de vare komne; men den yngste fandt ikke sin Ham. Hun maatte blive, hvor hun var, og begyndte at græde og raabe:
„Dersom du er en Mand, du, som har taget min Ham, saa kom frem, at jeg maa tale med dig, jeg vil give dig Gods i Overflod!“
„Dersom du er en Kvinde, du, som har taget min Ham, saa kom, lad mig faa tale med dig, jeg vil give dig Rigdom i Overflod!“
