„Vi tage Livet af ham!" siger Røveren. Saa blev cle enige om, at de skulde tage Livet af Broderen.
„Hunden er den værste!“ siger Røveren. „Men hør nu! Naar din Broder kommer tilbage, saa sig til ham, at du er syg, og at du ikke kan blive frisk, uden at du faar Bjørnemælk!“ Da Broderen nærmede sig Huset, bandt Søsteren igjen Røveren, lagde sig paa Sengen og klynkede og jamrede sig.
„Hvad feiler dig? Er du ikke frisk. Søster?“ spurgte Broderen.
„Nei, jeg er saa syg, jeg er saa syg!“ klynkede Søsteren.
„Hvad Lægemiddel trænger du?“
„Der er ikkun et Middel, som kan hjælpe mig,“ sagde Søsteren, „men det findes langt, langt borte. Bagenfor to Have er der et tredie Hav. Ude paa Havet er der en Ø, paa Øen en Bjørn, og Bjørnen har Unger og Mælk i sine Yvere. Lidt af dens Mælk kan helbrede mig!“ Saa hvilede Broderen Natten over, men tidlig næste Morgen stod han op, tog en flyvende Hest og Hoi over Land og Hav. Hunden var med og sad bag paa Hesten. Saa kom han til Øen. Bjørnen løb strax imod ham. men Ivan slog til Bjørnen med sin Stok, og Hunden bed og sled, saa Bjørnen snart maatte bede om Livet.
„Dræb mig ikke, Ivan, Kupiskas Søn!“ bad Bjørnen, „hvad du vil have, maa du tage, men tag ikke mit Liv!“
„Jeg trænger ikke dit Liv, jeg trænger din Mælk!“ sagde Ivan. Saa fik han Mælk, og foruden Mælk fik han ogsaa en af Bjørnens Unger. Strax reiste han tilba1ge med Mælken, Hunden og Bjørneungen. Saaledes havde hau nu to Tjenere. Da Søsteren saa Bro-
