Side:Lappisk Mythologi.pdf/44

24

Lappisk Mythologi.

„havde annammet af omvendte Noaider over 100 Ru­nebomme“. I Mangel af Runebom, eller naar denne til­fældigvis ikke var forhaanden, kunde ogsaa et bemalet Bøttelaag, en Skaal eller Øxe bruges. I almindelige Til­fælde eller til dagligdags Brug raadspurgte Husbonden i Familien selv Runebommen. Var Sagen derimod af særlig Vigtighed, angik den Liv eller Død eller den hele Byes Ve og Vel, blev en Noaide hentet. Man samledes da om ham, og Alle, baade Mænd og Kvinder, vare iførte sine bedste Klæder. Naar saa Alt tilbørligt var ordnet, greb Noaiden Runebommen, hvis Skind først varmedes mod Ilden for at faa den rette Spænstighed, med sin venstre Haand i Haandgrebet, vendte den Side, hvor­paa Guderne eller Figurerne vare aftegnede, mod sit Bryst og faldt ned paa venstre Knæ, med høire op­ret, hvorpaa ogsaa hele Forsamlingen faldt paa Knæ. Derpaa griber han Hammeren og Ringen i sin høire Haand, lægger Ringen paa Solens Billede og begynder med Hammeren at slaa ganske sagte paa Skimlet, rundt omkring Ringen eller Viseren, som ved disse Slag hop­per og bevæger sig hid og did. Derpaa slaar han haardere, Ringen bevæger sig hurtigere, men omsider standser den paa et eller andet Sted eller paa et en­kelt Tegn og vil ikke bevæge sig derfra, hvormeget end Noaiden vedbliver at slaa. Alt dette foregaar un­der en Sang, „hvis Mening“, siger Forfatteren af Trond­hjems Manuskriptet, „ingen Fin har villet bekjende“. Hele Forsamlingen stemmer i med, Mændene med stær­kere, Kvinderne med svagere Stemme. Eftersom nu Ringen bevægede sig i denne eller hin Retning eller endelig standsede ved dette eller hint Billede, udtydede Noaiden Gudernes Villie eller gav Besked om forskjel­lige omspurgte Ting. 1 Almindelighed ansaaes det som