Side:Lappisk Mythologi.pdf/9

Denne siden er godkjent
Forord.

Lapperne ere, som bekjendt, et lidet talrigt Folk af den turanske Folkeklasse. De findes nu for Tiden boende adspredte i de nordligste Dele af Norge, Sverig, Finland og Rusland paa en Landevidde af ca. 10,000 □ Mile. I Norge bo de længst mod Syd, nemlig lige til Røros. Om de i dette Land engang i ældre Tider have boet i nogen større Mængde meget sydligere, er usikkert. I Sverig gaa de sydover til Jemtelands Grænse. I Finland bo de nu ikke sydligere end ved Enare-Søen; men her har de ganske vist i en ikke meget fjern Fortid været udbredte langt sydligere. I russisk Lapland findes de Sydvestligstboende nu ved Imandra-Søens sydlige Bredder. Deres Antal beløber sig i Norge til 17,178 af ublandet og 1900 af blandet Race, i Sverige til 7,248, i Finland til ca. 1200, i russisk Lapland til ca. 2000, altsaa i det Hele til ikke fuldt 30,000 Individer. Lidet talrige og spredte ad paa store Land­strækninger, hvor de i Aarhundreder ikke have staaet i nogen indbyrdes Forbindelse, er Lappernes Sprog, Kul­turtrin og Sæder høist ulige, ikke blot i de forskjellige Lande, men ogsaa inden samme Lands Grænser. En Lap fra Vadsø forstaar ingenlunde en Lap fra Røros eller Åsele Lapmark, ligesaalidt som en Lap fra Enare forstaar