Ha, ha, ha, nu blev selve Gamlesuggen narret! Stallo drog nu Gamlingen op af Kilden, lagde ham paa sine Skuldre og bar ham hjem. Derpaa hængte han ham op i „reppen raige” eller Røghullet over Ilden, forat han skulde tine op. Imidlertid gav Stallo sig til at arbeide paa et stort Traug, som han havde staaende udenfor Gammedøren, og hvori han tænkte at lægge Kjødet af Gamlingen. Stallos tre Sønner stode ogsaa udenfor og saa til, hvorledes Faderen snedkererede paa Trauget. Nu var Trauget saa vidt færdigt, at det kun tiltrængte lidt Afpudsning med Traugøxen, et eget Jern, der ser ud som et Græv. Men dette Værktøi traf til at være inde i Gammen. Da siger Stallo til sin ældste Søn: „Aa, gaa ind i Stuen efter Traugøxen min!” Gutten gik og Søgte, men fandt den ikke, da Gamlingen, som hang i Røghullet, allerede havde gjemt den unda. Saa siger Stallo til sin næstseldste Søn: „Gaa du efter Øxen, kan hænde, du tør finde den!” Ogsaa han gik og ledte, men fandt Ingenting. Tilslut siger Stallo til sin yngste Søn, som endnu var en liden Gut: „Gaa du ind og se efter, du finder den ganske sikkert!” Gutten gik ind' og ledte. Han fandt nu ikke Øxen han heller, men han kunde ikke bare sig for at se paa Gamlingen, som hang i Røghullet, og, dahan mærkede, at Gamlingen blinkede med det ene Øie, sprang han i en Fart ud igjen og udbrød: „Påres Patto tjalmeh gal jilladek!” — Det lyser i Øinene paa Gamlingen! — Stallo svarede: „Suddomen le de !” — Naa, han holder paa at tine op da!
Nu maatte Stallo selv gaa ind for at finde Rede paa Øxen, men imidlertid havde Gamlingen sluppet sig ned fra Røghullet og stod nu med Øxen i Haanden bag Døren. I det Samme Stallo tittede ind gjennem Døren,
