før, — millionær, lykkelig familiefar og verdensberømt forfatter (hvad Nietzsche i sin store forfatter-tid endnu ikke var), valgte ikke selvophøielsens, men selvydmygelsens vei. Han gik sagtmodig, og samtidig ikke uten stor gløghet og praktisk sans, i lære hos den almindelige fromme russiske bonde.
Leo Tolstoi søkte og fandt en vei, som ikke blot en adelsmand, men hvermand kunde gaa. Til at finde denne vei var han forøvrig forberedt gjennem sin ungdoms begeistring for Rousseau og gjennem sin tidligere digtning. Vi maa derfor et øieblik dvæle ved de store hovedtræk i Tolstois menneske-skildrende digtning.
Hans menneskeskikkelser er, kan man si, organer for det store russiske bondefolks hævning. Ogsaa heri ligger en paafaldende likhet med Bjørnsons stilling i Norge, — for en stor del ogsaa i Danmark. Intet viser bedre Tolstois centrale stilling som den russiske ny-renaissances mest repræsentative menneskeskildrer end dette store hovedtræk, at han uvilkaarlig, likefra sin tidlige ungdom, stiller den russiske bonde, som arbeidsmand og soldat, i en overordentlig kjærlig belysning. Tolstoi følte det samme som Bjørnson hos os, at inden et folk, som i overveiende grad er et bondefolk, er troen paa bondens race-kraft og utviklingsevne det samme som troen paa nationens fremtid, — et uttryk for national selvopholdelsesdrift. Intet træk er merkeligere i folkenes utviklingsgang end den rolle, digternes menneske-skikkelser spiller, som organer for hævning av sunkne stænder og hele folkeslag. Digternes menneske-skikkelser blomstrer frem i de store vekstens tider, som utslag av nationens fremgangsdrift og som dens organer. Den stand, som i Rusland nødvendigvis maatte være bærer av en national renaissance, nemlig bondestanden, bestraales i Tolstois menneskeverden av en usigelig ømhet og sympati. Derimot stilles overklasse-mennesker, ikke mindst godseier-adelsmænd, av Tolstois egen klasse, og kjøbmænd, som i „Herre og tjener“, gjerne i en ugunstig belysning. Ti disse stænder staar for Tolstoi som delvis parasitiske og følgelig som hindringer for det store bondefolks hævning. Han blir
