bevægelse kan bringes til at stagnere, tar han feil. Men paa den anden side tar kooperatørerne feil, hvis de tror at de kan og bør avskaffe enhver anden form av handel. Det hele samfunds interesse ligger, i det mindste saa langt vi med vor erfaring kan se fremad, i en fortsat kappestrid mellem de to typer av forretninger. Med jo større iver og dygtighet og fair play de kappes, desto bedre for det kjøpende publikum. Den britiske handel vilde ikke staat saa høit i dygtig ledelse og evne til at sælge gode og billige varer, hvis den ikke for de let salgbare varers vedkommende hadde hat at konkurrere med mere og mere dygtige kooperatører. Og disse sidste vilde ikke ha staat saa høit i samfundstjenlige egenskaper hvis de ikke hadde hat at bestaa en altid skarpere konkurranse med forretninger under enkeltmænds frie ledelse.
Naar man av Marshalls bok ser at de kooperative engros-forretninger (Wholesales) ikke har mere end 16,000 producerende arbeidere (i Storbritannien) i sin tjeneste, og dernæst betænker at den gamle type av forretninger endnu har en vældig overvegt — de 1478 britiske kooperative utsalgsforeningers samlede salg var ifølge Hazell’s Annual i 1919 i det næstforegaaende aar knapt 225 millioner pund sterling, i sig selv ganske visst et meget respektabelt beløp —, faar man et sterkt indtryk av, at der endnu er plads for en overordentlig stor fremgang i kooperativ handelsevne. I hvilken retning denne maa gaa, derom faar man et vink gjennem den oplysning hos Marshall, at de kooperative foreninger, som styres av en komité av ikke merkantilt utdannede mennesker, dog i den senere tid har ansat „nogen faa fagmænd for nogenlunde høi løn“ (a few experts, whom they now pay rather high salaries). Ganske visst er Briterne (især Nord-Briterne) endog uten faglig utdannelse ofte gløgge i forretnings-skjøn. Men den kooperative bevægelses største svakhet har endog i England, og end mere i flere andre lande, været den, at man har undervurderet den fagmæssig utdannede og opøvede handelsstands uundværlige funktion i det menneskelige samfundsliv. Saalænge kooperatørerne sitter og styrer sine forretninger i komitéer av ikke-fagmænd,
