Side:Leo Tolstoi.djvu/45

VII.

Hvad Leo Tolstoi vilde ha gjort, om han hadde været tsar av Rusland, eller blot hans raadgiver, det faar vi for øvrig sikrest vite ved at læse de tre berømte breve til tsaren, det første til Alexander den tredje, de to sidste til Nikolas den anden. Disse breve er ikke mindst interessante derved, at de viser os en utvikling i Tolstois politiske anskuelser, — en gradvis, omend motvillig tilnærmelse til vesterlandske ideer. I det første brev, av 18. mars 1881, er Tolstoi endnu merkværdig traditionsbundet til troen paa en patriarkalsk regjering, skjønt det, som han fordrer av landsfaderen, er i høi grad revolutionært. Tolstois nerver maa dengang ha været sterkt opskaket av de sidste dages begivenheter, foruten av hans netop gjennemlevde religiøse krise. Den nye tsars far, keiser Alexander den anden, blev den 1ste mars (gammel stil) myrdet ved et forfærdelig attentat, — lemlæstet og splintret i mange stykker av en bombe, og fem av de skyldige, deriblandt en kvinde, Sofia Perovski, skulde nu henrettes, — øie for øie og tand for tand. Tolstoi, som netop hadde fundet sjælefred i Kristi egen kristendom, i bjergprækenen, var ute av sig selv av sindsbevægelse, og han, som allerede engang før forgjæves hadde forsøkt at redde en dødsdømt, skrev nu til Alexander den tredje et gripende og inderlig brev, hvori han bønfaldt ham om at sætte hele det russiske folk et stort eksempel paa etterfølgelse av Kristi lære: tilgi vore fiender og gjøre vel mot dem, som os hater. Det maa ha staat for den store epiker som et verdenshistorisk øieblik (hvad det ogsaa paa en maate var), da den orthodokse russiske kirkes øverste skulde vise, ved en enestaaende anledning, hvordan Kristi klare bud blev efterlevet av de troendes behersker. Ruslands største digter stod frem for tsaren som en gammeltestamentlig profet, men med det nye testamentes lære i sin haand. At der for Ruslands nye keiser skulde komme en saadan anledning, netop som Tolstoi var blit klar over sin religiøse mission, maa for den sidste ha været et fingerpek om, hvorledes han skulde begynde sin nye livsgjerning.