og dype under den høie, blankhvælvede pande, gik rolig ransakende utover klassen. Flere minutter gik.
— Du Svend! sa han endelig. Rødmen jog Svend Bidevind op i kindene, og han reiste sig angstfuldt spændt.
— Fra hvilken begivenhet daterer vi det avsnit i verdenshistorien vi kalder «den nye tid»?
— F—fra—fra Amerikas opdagelse.
— Hvad aarstal?
— 1492.
— Ved hvem?
— Kristofer — Kolumbus! svarte Svend Bidevind. «Kristofer» kom straalende, i Svend Bidevinds henrykkelse over bare at bli hørt; men ved «Kolumbus» blev han pludselig blodrød og hvisket navnet ned for sig.
Der gik et dæmpet knis gjennem klassen, — meget dæmpet, eftersom rektors mine ingen tilladelse gav til lystighet; streng og alvorlig stod han deroppe og vugget. Men leksen idag var om krigen mellem Nord- og Sydstatene i 1864, saa dette at begynde med Kolumbus og netop Svend Bidevind, — naa, trods den strenge mine gav det dog en lettende anelse om at rektor ikke hadde tat Svennings klage saa skrækkelig høitidelig!
— Hvad landsmand? 2 — Svend Bidevind.
