Side:Lie,Bernt-Svend Bidevind-1911.djvu/24

20

den seige trods, og de kjæmpet og sultet og led og holdt ut, brøt sine diker igjennem, saa havet flommet ind over deres blomsterhaver og frugtbare enger og skylte over hoderne paa Alba og hans sorte spanioler. — – – I England sat dronning Elisabeth med sin kniplingskrave og sit røde haar og halshugget Maria Stuart, men bygget sig sin sterke flaate, sendte stolte Englændere verden over efter nyt land og nye veier; saa kom Jakob og Karl I og den mørke Cromwell. – – – Men saa var det som tidde alle de andre stille og holdt op en lang stund for bare at se paa Frankrike! Her stod Ludvig den fjortende med allongeparyk og høie hæler paa sin trone i Versailles, og det lavet om ham av pragt og glans og av magt som de andre bare bøiet sig ydmygt for og adlød; hele Frankrike blev til en festsal i straalende lys, hvor hofmænd og damer bevæget sig sirlig i krans om kongen – de herrer med silkestrømper og spidse kaarder, damerne i uhyre fiskebensskjørter og høie parykker, — og der var ikke andet i verden at se paa end Frankrikes festlige sal! Konger og keisere stod utenfor og stirret og saa og glemte sig rent bort, der blev næsten ingen historie av hos dem selv! Og saa vaaknet de pludselig op allesammen ved et dundrende