Side:Lie,Bernt-Svend Bidevind-1911.djvu/29

Denne siden er ikke korrekturlest
25


— Adjunkt Svenningen klager til mig over dig, Svend. Han har fundet dette vers i din bok, — rektor trak papiret frem av sin lomme. — Istedenfor at straffe dig for at du befatter dig med denslags uvedkommende ting i timen, finder han behag i dit vers, læser det op for dine kamerater, og vil selv opbevare det. Herfor burde du — baade som hr. Svenningsens elev og som digter — være hr. Svenningsen meget taknemmelig. Du er imidlertid alt andet; du er uforskammet mot hr. Svenningsen. Du har faat dine velfortjente pryl for det, min ven. Og her har du dine vers tilbake — hr. Svenningsen finder dem allikevel ikke værd at opbevares. Værsaagod!

Rektor rakte papiret frem, og Svend Bidevind tok det, blodrød i ansigtet. Rektor stod en stund taus vuggende sig, mens han ufravendt saa paa Svend Bidevind. Saa man nøie efter, var der et fint tegn til et bitte litet smil om rektors tynde læber. Endelig vendte han sig mot Anton Bech:

— Nu Anton, har du intet at si?

Anton Bech saa spørrende op.

— Jeg hører jo du optræder som selvbestaltet høiesteretsdommer i klassen. Men du er kanske naadigst tilfreds med mine bemerkninger til Svend? Jaja, da er jeg altsaa heldigere