— Kjøtkaker!
Livretten altsaa.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Morgenen efter gik Svend Bidevind til skolen med bøkerne under armen; iblandt dem manglet én: karakterboken. Den var den tyndeste av alle bøkerne, og dog var det som bokpakken den morgen var svundet ind til næsten ingenting under armen hans!
Han havde ligget vaaken en hel time inat og grublet.
Det gjaldt at finde paa noget absolut ekstra. Noget hvorom der simpelthen ikke kunde tales.
Og han havde fundet det ut tilslut.
Men han koldsvedet der han gik nedefter gaten, og stemmen skalv, mens han gik og mumlet halvhøit frem for sig hvad han hadde bestemt sig til at si.
Det heldige var at de ikke hadde matematik før iovermorgen, saa blev der ingen snak med Lange.
Det vanskelige var at faa fat i Svenningsen, som var klasseforstander, paa forhaand og for sig selv, saa der ikke blev nogen forhørelse av de andre, nogen gjentagelse.
Inde i skolegangen saa han efter paa den store timetabel, og fandt ut at Svenningsen læste første time i 3dje middel.
