burde foragte mig, naar den havde det. Jeg er den første Stifts Amtmand over Aggershuus Stift, som ikke har det hvide Baand. Denne Decoration har været forbunden med Æmbedet, udentvivl fordi St. er vice Præses i Oberhofretten, og Christiania er dog Hovedstaden. For Philosophen og den nyttige, dydige Borger er slig offentlig Beviis paa Regieringens Bifald ikke det, som det er i Mengdens Øine. Jeg maatte rødme ved at søge slig Naade, men jeg troer, det er Pligt for Æmbedets Skyld at berøre det. Har jeg Uret, min Ven, – o saa skal jeg være roelig aldri meene det. Erindre mig iblant, og anbefal mig den elsket Prinzes Naade.
Evig din opofrede
Moltke.
Geheimeraadinde Scheel har i disse Dage modtaget en Guld Pocal for hendes Mand av Byen. Han var vist meget elsket[1].
- ↑ Jørgen Erik Scheel, Stiftamtmand i Bergen 1766–68, senere bl. a. Landdrost i Pinneberg. Dette Embede maatte han 1794 mod sit Ønske ombytte med Stiftamtmandskabet i Christiania, idet hans derværende Formand, Albrecht Philip v. Levetzau († 1817) fjernedes og sendtes i Scheels Sted til Pinneberg, fordi man troede, at han havde conniveret med Zahlkasserer Juels Underslæb paa Grund af Forhold til dennes Kone. (J. C. Bergs Beretning til Chr. Lange). Scheel blev 1790 Statsminister og Chef for Toldkammeret, † 11 Jan. 1795. Han var ligesaa elsket i Christiania som Levetzau var forhadt. B. Anker skriver om ham i et Brev: „Akershuus Stift tabte ubodelig i hs. Exc. Statsminister Scheel, mit Hjerte elsker ham inderlig. Jeg beklager hans Eftermand.“
