en Velynder i den mægtige Adelsmand Hans Lindenow, der havde været Lensmand paa Bergenhuus og der lært den tapre Sømand at kjende. Han antog sig Magnus’s Sag efter hans Død, lod Omstændighederne undersøge og fik oplyst, at Magnus virkelig havde handlet efter udtrykkelig Befaling af Hertugen af Parma, og at det i Bergen solgte Skib havde været formelig priisdømt i Ostende. Den allerede fuldbyrdede Dødsdom blev derfor underkjendt af Herredagen i Kolding 1590 og Magnus’s Lig optaget, for at han „Ærlig og christelig“ kunde stedes til Hvile. Dommen skulde udslettes af Kjøbenhavns Raadstues Dombog og Christopher Walkendorf bøde 3000 Rigsdaler til den uskyldigt Henrettedes Familie. Det fortælles iøvrigt til Walkendorfs Ære, at han bitterlig angrede sin overilede Færd mod Magnus og i den Anledning stræbte at gjøre Bod ved at give rigelige Almisser til de Fattige og at gjøre vel mod Magnus’s Hustru og Børn.
Magnus’s Enke, Sophia Gyntersberg, sees senere at have giftet sig igjen. Om hans Børn med hende vide vi Intet. Derimod opnaaede en uægte Søn af Magnus, Rasmus Magnussøn, der levede paa Færøerne, stor Navnkundighed der. Han naaede den høie Alder af 110 Aar og var ganske nylig død, da Lucas Debes skrev sin Feroa reserata.
Hans Lindenow, som nu var Landsdommer i Jylland, lod Magnus’s Lig føre paa en høitidelig Maade over til dette Landskab og bisætte i Kirken ved Ørslev Kloster, hvor han lod anbringe et berømmeligt
