latinsk Epitaphium paa hans Grav. Nogle Aar senere (1597) indløb imidlertid Klager herover gjennem den engelske Regjering, der forlangte Gravskriften udslettet som fornærmelig for hans Fiende i England. Christian den Fjerde, som just stod i Underhandlinger med Dronning Elisabeth og havde vigtige Aarsager til at vise sig føielig mod hende, lod ogsaa Sophia Gyntersberg og hendes Mand anmode om at borttage Gravskriften. Dette skeede dog ikke, Epitaphiet fandtes endnu i Pontoppidans Tid, og sandsynligviis findes det der endnu.
Eftertiden har over Magnus’s Mod og Kjækhed ganske glemt hans Ryggesløshed og Forvildelser. Da i forrige Aarhundrede Arveprinds Frederik, Christian den Syvendes Broder, lod opreise Mindestøtter over berømte danske og norske Mænd i Lunden ved Jægerspriis (Abrahamstrup), for at danne et Slags fædrelandsk Pantheon, fik ogsaa Magnus Heinessøn der et Monument. Hans Bedrifter, først omtalte af Lucas Debes, fik nu ogsaa Plads i Mallings „store og gode Handlinger.“ Paa Færøerne lever hans Minde ved Siden af Øboernes to andre Sagnheltes, Sigmund Brestessøns og Kong Sverres.
Lyschanders Grønlandske Chronika, Kbh. 1608. Lucas Debes, Feroa reserata, Kbh. 1673. S. 213 fgg. – Pontoppidan, Marmora Danica, Kbh. 1739–41. Fol. II, 218–19. – N. Slange, Christian den Fjerdes Historie, Fol., Kbh. 1749. I, 45. – E. Pontoppidan og T. de Hofman), Danske Atlas, Kbh. 1763–81. IV, 669. – C. P. Rothe,
