Auditorium, hvilket den fremdeles pryder. Et Stykke af Plautus (Mostellaria), der for Anledningen var udgivet af Prof. Sophus Bugge med tilføiet Oversættelse af Fr. Giertsen, blev opført af Studenter til stor Glæde for Tilskuerne, og ved det paafølgende Festmaaltid modtog Æresgjesten varme Ytringer af sine Disciples hjertelige Hengivenhed.
Da han et Par Aar senere, som anført, tog sin Afsked, hædredes han med en efter Omstændighederne rigelig Pension. Storthinget i 1876 bevilgede ham 4400 Kr., efter at et Forslag om 4800 Kr. med kun faa Stemmers Overvegt var forkastet.[1] Det havde været hans Tanke at benytte sit Otium til videnskabelig Production, navnlig til Udgivelse af forskjellige dertil egnede Forelæsninger, men dette kom desværre ikke til Udførelse. Grunden laa i forskjellige Omstændigheder. „Hans Aandsevner vare usvækkede indtil det sidste,“ skriver en af hans Allernærmeste, „men selv begyndte han meget tidlig at frygte for, at de kunde være svækkede og at derfor det Arbeide, han nu skulde udføre ved Revision af sine Forelæsninger, vilde blive af ringere Værd end disse selv.“ Afgjørende blev det snart, at hans Legemskræfter aftoge, navnlig paa Grund af en mangeaarig Bronchit, der i de senere Aar tvang ham til at holde sig inde næsten hele Vinteren. Han syslede dog stadig med sin tilvante Læsning, fornemmelig vistnok den philologiske, men ved Siden heraf ogsaa i andre Retninger. Endnu ifjor meddelte han en Skolemand adskillige textkritiske Bidrag til en Udgave af Livius. I sin sidste Tid tænkte han ogsaa paa at nedskrive sine Livserindringer, men naaede desværre hermed ikke videre end til Begyndelsen. Nogle af disse hans Optegnelser ere gaaede
- ↑ Som bekjendt havde Thinget i 1874–1876 en mindre radikal Sammensætning end i de nærmest foregaaende, saavelsom i de senere Aar.
