Efter sit Giftermaal, der fandt Sted 1797, havde B. d’Aubert sit Hjem i Christianssand i et halvt Snees Aar. Her er den af hans Sønner, om hvem her skal fortælles, Ludvig Caesar Martin,[1] født 30te Marts 1807. Han var af ti Sødskende den syvende i Rækken. Af disse blev han, skjønt oprindelig svag af Helbred, den længstlevende.
Allerede medens denne Søn laa i Vuggen, commanderedes Faderen til Kronborg som Chef for Ingenieurdetachementet og blev der forfremmet til Major.[2] I 1810 kom han imidlertid tilbage til Norge, hvor han i nogle Aar foruden at virke som Ingenieur ogsaa var Commandant paa Kongsvinger og efterhaanden steg til Chef for Ingenieurbrigaden og Generalmajor. Familien boede i Christiania og her begyndte L. Aubert i sit femte Aar sin Skolegang 1811 hos „Jomfruerne Schwenke og Sehested“ hvor alle hans Skolekammerater vare Piger paa en eneste Gut nær, den senere Afholdsprædikant Andresen. Til hans første Barndomsminder hørte forøvrigt det dengang saa livlige og muntre Christiania Marked samt det blomstrende Privattheater, hvor Moderen spillede Komedie og hvor Generalen selv paatog sig en Maskinmesters Rolle. Som femaarsgammelt Barn saa han ogsaa for første Gang sin senere Hustru, der som aarsgammel Pige blev baaret paa Armen af en hendes Fader tilhørende Neger. Da det begivenhedsrige Aar 1814 kom, var han allerede kommen
- ↑ Han opkaldtes efter sin Moster Fru Sara Louise Martina Glückstad og skulde have hedt Sar, ikke Caesar, men Presten (den senere Biskop Sørenssen), der ikke kjendte dette Navn, forandrede det paa egen Haand.
- ↑ Fra Opholdet paa Kronborg bevarede Sønnen, den senere Professor, hele Livet igjennem Minder, nemlig Ar i Ansigtet, der hidrørte fra et uheldigt Fald fra et af Slottets Vinduer.
