Side:Ludvig Daae - Professor Ludvig Caesar Martin Aubert (1887).djvu/7

Denne siden er godkjent
— 5 —

saa langt, at han, syv Aar gammel, begyndte at læse Aviser, en Interesse, som han siden pleiede med stor Grundighed sit hele Liv igjennem. Han mindedes siden ofte, hvorledes han som Familiens Ærindsvend bragte Wulfsbergs „Tiden“ hen til et andet Hus og paa Veien læste om Fægtningen ved Onstad Sund, Hauchs Fald og sin ældste Broders Forfremmelse ved samme Anledning.

Et Par Aar senere optoges Aubert i Christiania Cathedralskole. Generalmajoren havde Ret til fri Undervisning for alle sine Sønner, hvilket efter vor Tids Begreber besynderlige Privilegium havde sin Oprindelse derfra, at han i Christianssand som Arkitekt havde forestaaet Opførelsen af Byens Latinskole og derfor faaet kongeligt Tilsagn om fri Undervisning for sine Sønner ved hvilkensomhelst offentlig Skole i Danmark eller Norge. Jacob Rosted var Auberts Rector, som bekjendt en elskelig og brav, men dengang allerede af Alderen sløvet Mand. Af de underordnede Lærere vare flere lidet heldige, tildels endog helt eller halvt forulykkede Personer, der tyede til Skolestillingen som en Redningsplanke fra Livets Skibbrud. Den, som egentlig holdt det hele sammen, var Auberts ældre Broder, Johan Andreas, som allerede i Syttenaarsalderen (1817) var bleven Adjunct ved Skolen, ved hvilken han senere blev Conrector. Denne udmærkede Skolemand havde stor Indflydelse paa sin yngre Broder, der var ham inderlig hengiven. Skolens Locale var dengang i den Gaard, hvor nu Kirkedepartementet er og hvor en Tidlang ogsaa Storthinget forsamledes, men indtil 1821, da Skolen ved Mageskifte fik den Gaard, hvor nu Britannia Hotel er, maatte den hvert tredie Aar flytte ud for Thingets Skyld, dels til „Thomsegaarden“ (i Nærheden af Børsen), dels endog til Mangelsgaarden.

I Hjemmet (paa Fæstningen) var Opdragelsen streng. Sønnerne maatte staa tilbords indtil sit