Oprindelig var det Nellie Dahls søster, som hadde bestemt
sig til at reise ud i arbeidet for hedningerne frelse.
Men saa blev hun syg, og det saa ud til at gaa stadigt
nedover med hende. Nellie kjæmpet med Herren i bøn
om, at hendes søsters liv maatte spares. Men det gik
fremdeles nedover. Saa en nat gjorde hun Herren det
løfte, at dersom det var hans vilje i naade at spare
søsterens liv, saa vilde hun, for at vise sin taknemmelighed,
reise ud til Madagaskar og ta op den gjerning, som hendes
søster hadde maattet opgive. Søsteren blev bra. Og
høsten 1905 drog Nellie Dahl sammen med Bjeldes og
Trygstads ud til Madagaskar. Hun har indtil ifjor
arbeidet ved pigeasylet i St. Luce, hvis bestyrerinde hun har
været siden søster Jørgine reiste hjem. Men nu da
asylet paa befaling af den franske regjering er lukket, har
hun begyndt at arbeide som bibelkvinde i Ft. Dauphin.
Hun var særdeles godt skikket for den stilling hun har
indehat i disse aar, og hun er ikke mindre vel skiket til den
gjerning hun nu har. Ved siden af arbeidet i byen
underviser hun daglig konerne til evangelisteleverne ved
Halvorsens skole. Hun er varmhjertet som faa og vil
kunne udføre et velsignet arbeide iblandt de store saavel
som iblandt de smaa.
Engang jeg var paa besøg ved St. Olaf College var der en, som sa til mig: „Ser du den dame, som staar der øverst ved døren, ved siden af bordet?“ „Jo da.“ „Det er Caroline Thompson. Hun skal være meget interesseret i Madagaskar-missionen.“ Omtrent otte aar senere kom der brev ud til os fra missionsbestyrelsen herhjemme,
