om i de fleste hedningeland staar kvinden lavt i Kina og har det ondt fra vuggen til graven, det vil sige, om hun er født af saapas velstaaende folk, at hun faar lov at leve.
Mens vi bodde i Hankow var der en liden 5 aar gammel pige, som faldt ned i en stor vandkrukke og druknet. Alle naboerne strømmede til for at se, og jeg ogsaa. Alle spurgte: „Er det en gut eller pige?“ De nærpaarørende svarte: „Bare et pigebarn.“ Det var jo ikke saa nøie med et pigebarn. Mange af dem faar jo bare saavidt se dagens lys, og saa sendes de ind i evigheden med en gang.
Saa er det fodbindingen. Aa, hvor smertelig smaapigerne maa lide under den! Hvor ofte ser vi ikke en forgrædt smaapige komme ud af en hytte hinkende paa hælene og sætter sig paa en sten. Spør vi, hvad som feiler, svares der gjerne med en løgn. De ved vi er imod sligt barbari og formander dem at spare sig selv for saadanne unødvendige pinsler, der gjør deres fødder næsten ubrugelige.
Det første vi kom til Kina, hadde jeg en enke for at se til børnene, da jeg selv laa syg. Hun hadde en liden pige paa omtrent otte aar med sig. En søndag eftermiddag, da alt var stille, og kvinden med sin lille pige var
