En af vore sidst aabnede bistationer, Pin-chan-kwang, som ligger 25 mile mod nordvest, besøgte jeg for første gang sidste høst. Mrs. Tsen, bibelkvinden, som for det meste har fulgt mig til udstationerne, blev ogsaa nu med. Og da vi var i uvidshed om, enten stedets
evangelist var hjemme eller ei, og da folk paa nye steder,
som regel, er meget nysgjerrige, blev evangelist Chu med.
Der kunde heller ikke være tale om, at der var nogen
tidsspilde for ham i dette, men heller det modsatte. Veien
til P. gaar gjennem mange markedsbyer, saa endog paa
veien var der rig anledning at forkynde Guds ord og
sælge bøger. Som altid var mr. Chu utrættelig i mesterens
tjeneste og lod ikke anledningerne til at tale til folk
om Guds ord gaa forbi.
Da vi kom til Pin-chang var evangelisten ikke hjemme. Gadegutterne vidste dog, at døren med lethed kunde tages ned, saa vi slap at staa længe udenfor. Intet under, at her gang paa gang er stjaalet, tænkte jeg. Vi blev ikke lidet opmuntert, da vi i de flokke, som daglig kom, traf flere, som var glade ved at høre evangeliet, og nogle, som virkelig var søgende. I kapellet, som er ud mod gaden, talte Chu for mændene; vi hadde møde for kvinderne i et rum længere inde, saa vi ganske let kunde holde orden paa
