Denne siden er korrekturlest
rolig om, hvorledes han følte, at livet svandt hen, og at han derfor vilde faa ret, naar han i sine bekjendte strofer til sin gyldenlak udbryder:
«Gyldenlak, før du din glans har tabt,
Da er jeg det, hvoraf alt er skabt,
Ja, før du mister din krones guld,
Da er jeg muld!»
