Selskabet skulde holdes paa sidstnævnte sted. Fru Eger blev imidlertid syg lige før selskabet og maatte overlade det hele arrangement til husholdersken; selv blev hun liggende tilsengs i bygaarden.
Morgenen efter selskabet var sønnen Lorentz inde hos sin moder i dennes sygeværelse, og der paahørte han følgende samtale mellem moderen og husholdersken, der netop var kommen for at afgive rapport over gaarsdagens begivenheder:
«Hvordan gik det da?»
«Aah, udmerket!»
«Drak de dygtig til middagen?»
Ja da!»
«Men efter middagen, hvad saa?»
«Da lavede jeg en bolle punsch, som de drak til kaffeen!»
«Men hvad saa?»
«Ja saa gik de ned og slog kegler.»
«Men fik de da intet at nyde?»
«Jo, jeg lavede nok en bolle punsch.»
«Naa, hvordan gik det saa siden?»
«Jo, da sloges de!»
Da foldede madamen andægtig sine hænder og udbrød:
«Gud ske lov, saa har de da moret sig!» —
Det hørte ogsaa til, at naar man drak med
