meget tilaars. Generalen fandt, at ritmesteren i var adskillig for gammel til at staa i tjenesten, og under en samtale fandt følgende replikveksling sted:
Generalen: «Jeg synes, man bør tage afsked, naar man er gammel.»
Ritmesteren: «Nei jasaa, saa generalen tænker paa at forlade os!»
Høiest i anseelse stod artilleri- og ingeniørofficerer samt sjøofficerer. De første havde faaet sin høiere uddannelse i Kjøbenhavn, og de sidste var helt uddannede dernede og havde som sjøkadetter gjort tjeneste ved hoffet som pager.
Sjøofficererne indtog en særstilling, som de i lang tid beholdt, man kan næsten sige, saalænge marineetablissementet var i Fredriksværn.
Jeg erindrer flere artilleriofficerer fra dansketiden. Hos disse var der en forunderlig blanding af barskhed og bonhommie.
Engang var en af disse herrer i visit hos min fader, og jeg skulde følge ham ud i entreen for at hjælpe ham overfrakken paa.
Neppe var vi ude af døren, før han vendte sig om mod mig og sagde i en bulbidertone:
