gjorde som lærer ved den militære høiskole overmaade megen nytte.
Som en flerhed af de herrer lærde var han meget distrait.
Engang han med offentlig understøttelse skulde gjøre en reise til udlandet, havde han paa datidens vis forsynet sig til reisen med kontanter i guld og sølv i en lerredspose. Denne bar han, da han skulde afsted, under armen. I de dage laa dampskibet ude paa havnen, og da han skulde stige ombord fra baaden, løftede han armen for at tage for sig, og bums — der plumpede posen i vandet! — borte blev den, og den dag ialfald blev der ingen reise af!
I Borchensteins tid holdt stortinget, som bekjendt, tilhuse i den bygning i Dronningens gade, der nu benyttes til departementslokaler.
Galleriet om stortingssalen laa i en saa ringe høide fra gulvet, at man fra galleriet kunde naa de nedenfor siddende repræsentanter.
Da nu obersten engang befandt sig deroppe blandt tilhørerne og syntes, at en af landets kaarne, der sad inden hans rækkevidde, holdt en mere end almindelig vrøvlevoren tale,
