lærde professor havde havt en historie med nogle unge mennesker (studenter), hvoraf man lo paa professorens bekostning. Professoren gik en aften tilsengs, udslidt efter meget og anstrengende arbeide, men kunde ikke faa nattero for en del studenter, der holdt lag i samme hus, hvor professoren boede.
Da nu skraalet og spektaklet blev ham for sterkt, stod han op og gik ind til de unge mennesker og beklagede sig over, at han ikke kunde sove paa grund af den støi, de holdt, men blev kun mødt med den uærbødige ytring:
«Har De en god samvittighed, sover De nok!»
Sandheden kræver at tilføie, at det ikke var en student, der udtalte sig saa ugeneret, men løitnant Rehbinder, den senere oberst og kommandant i Fredriksstad. Størsteparten af deltagerne i gildet var dog studenter, og jeg har hørt nævne blandt andre Erik Møinichen, den senere statsraad, samt den i disse erindringer før nævnte Colban.
For en væsentlig del havde dog Hansteen ret i, at livet blandt studenterne i tyveaarene og første del af trettierne artede sig raaere end i firtiaarene. Jeg kan ialfald bevidne, at det i mine studenterdage, der falder i sidstnævnte periode, var op-
