sendte dens bærer et par saa lynende øine, at det gik tvers igjennem seglasset, der uvilkaarlig faldt fra øiekrogen og ned paa brystet.
Hvorledes det nu end forholder sig med Welhavens impertinense, saa er det ialfald vist, at han i min nærværelse aldrig har optraadt paa en ubehagelig maade. Men jeg traf ham nu først i hans senere leveaar, efterat dæmringstiden forlængst var over, og efterat de første aar af hans professortid med overskaaret kateder og der henlagte uhumskheder var overstaaet. Der var i den tid, jeg saa ham i Kristiania selskabsliv, ingen, der fornærmede ham; tvertimod, alle saa op til ham for det liv, der fulgte med hans nærværelse. Dette i forbindelse med den større ro, der følger med alderen, har formentlig formildet hans sind.
Vel kom ogsaa i hans senere aar den skarpe kritikus tilsyne, men hans kritik og sarkasmer gjaldt da som oftest bygninger, møbler, husgeraad og deslige.
Engang jeg spadserede med ham oppe i Homansbyen i denne bydels første aar, saa han med et sarkastisk smil paa al den moderne villastas. Da derpaa hans øine faldt paa kjøbmand Syvertsens i almindelig kristianiastil opførte hus, udbrød han:
