vi ikke var uhyret, før det var os ganske nær; det slukte os i ett drag hele vort skib med alle dets master og seil.
Efterat vi hadde ligget en stund i halsen paa uhyret aapnet det svælget for at sluke en umaadelig masse vand; vort skib blev revet med av strømmen og svømmet ned i dyrets mave, hvor vi saa laa for anker i fuldstændig vindstille. I maven saa vi ankere, kabler, baater, barke og en hel del skibe, nogen tomme, andre med last; det var gaat dem som os. Vi maatte bestandig holde lanternerne tændt, ti for os gaves der hverken sol eller maane eller stjerner. Som regel var vi to gange om dagen paa høivande og to gange paa bunden. Naar bæstet drak, var vi paa høivande, naar den slap vandet ut, stod vi paa grund.
Efter de nøiagtige beregninger vi foretok vilde den vandmasse den tok ind i et sluk ha været stor nok til at fylde Genfersjøen, hvis omfang er omtrent tredive mil.
Anden dag av vort fangenskap i dette mørke rike vovet jeg mig paa en liten utflugt sammen med kapteinen og et par av officererne mens vi var paa grund. Vi hadde utstyrt os med fakler og traf efterhaanden tæt paa ti tusen mennesker som befandt sig i den samme situation som vi. De raadslog netop om midler til igjen at kunne bli fri. Nogen av dem hadde allerede været i uhyrets mave i flere aar. Men netop i selvsamme øieblik som præsidenten forklarte os hvad der blev forhandlet blev vort forbandede dyr tørstig og begyndte at drikke. Vandet styrtet ind med slik voldsomhet at vi neppe fik tid til at naa tilbake til vore skibe. Enkelte som var sene i vendingen maatte redde sig ved svømning.
