en butik med sjømuslinger. De har nu vel alle hørt om pave Ganganelli kjendt under navn av Clemens XIV, og de vet hvor han sværmet for sjømuslinger. En fredag da han med stor pomp og pragt gik til Peterskirken for at holde messe fik han øie paa min mors sjømuslinger — de var som hun ofte har sagt mig — meget smukke og rigtig friske. Han maatte bli staaende og smake paa dem. Femhundrede personer som fulgte ham lot han bli staaende og sendte bud til kirken at han ikke kunde holde messe. Saa steg han av hesten — paverne er ved særlig festlige optog tilhest — gik ind i boden til min mor og slukte alle muslingerne. Da der imidlertid var et rikt forraad av dem i kjelderen, saa ropte han paa sit følge og forraadet blev tømt. Paven og hans folk blev der like til aftenen og da han gik derfra, ga han min mor absolution for alle hendes forgangne, nuværende og fremtidige synder.
Nu mine herrer vil de vel ha forstaat mig og vil frita mig for tydeligere at forklare hvad jeg har med denne muslingehistorie at bestille. Jeg tænker de nu kjender tilstrækkelig nok til min avstamning.
