liten dør paa venstre side som de aapner og hvor de saa kaster hele portionen ind; saa lukker de døren til igjen og gjentar denne operation paany efter en maaneds forløp.
Kjærlighetens glæder er ganske ukjendte oppe paa maanen; ti hos kokerne gives der som hos dyrene kun ett kjøn. Allesammen vokser paa trær som efter sine frugter veksler i det uendelige. De trær som kokerne eller menneskene vokser paa, er meget smukkere end de andre; de har store bene grene og kjøttfarvede blomster; deres frugt er nøtter med meget haardt skal, de mindste er seks fot lange. Naar de er modne, hvilket man kan se av farverne, samles de med megen omhu, og opbevares saa længe som man finder det hensigtsmæssig. Vil man ta nøtten ut, kaster man den i en kjele med kokende vand, nogen timer efter falder skallet av og en levende skabning kommer frem.
Før de kommer til verden, har deres aand allerede en fra naturen forutskikket bestemmelse.
Av en skal kommer en soldat, av en anden en filosof av en tredje en teolog, av en fjerde en jurist, av den femte en forpagter, av den sjette en bonde og saa fremdeles videre, og enhver begynder straks paa det praktiske arbeide; den teoretiske viden har han allerede. Vanskeligheten bestaar bare i at bedømme, hvad der ligger i skallet. Netop da jeg opholdt mig i landet paastod en av de vise paa maanen, at han sat inde med hemmeligheten. Men man agtet ikke paa ham og holdt ham i almindelighet for en nar.
Naar folk paa maanen blir gamle, dør de ikke, men opløser sig i luften og forsvinder som damp.
De har ingen trang til at drikke, da de ikke kjender til uttømmelser.
